Orødagen

Screen Shot 2015-03-21 at 15.10.57BUGIisland er jo mit “kælenavn” for Orø, så det er jo oplagt at lave et indlæg om det projekt jeg netop sidder med…..

Jeg er nemlig i gang med sidste tilretninger af et nyt design til den årlige Orødag. Orødagen (altid første søndag i juni) er en dag hvor øen holder åben med en hel masse aktiviteter, der plejer at være et ret stort program og gratis færger for gående og cyklende.

I flere år har de brugt et kort med en børnetegning. Jeg blev så spurgt af øens nye økonsulent om jeg kunne lave et nyt design. Da jeg egentlig godt kan lide kortet med børnetegningen har jeg prøvet at holde mig så tæt til den som jeg kunne, også så folk der tidligere kan se kortet ved at det er samme begivenhed.

Screen Shot 2015-03-24 at 15.36.03
Det endelige Udtryk/kort

Jeg er lidt stolt af mine små tegninger af de to færger, kirken (som jeg har skåret lidt af), Hestebedegård, kulturbeholderen og Orøstenen. Jeg synes faktisk t-shirt med færgen kunne være en fin souvenir 🙂

Hvis alt går vel kommer der også en app så man kan se alle aktiviteter på et kort og bruge mobilens GPS til at finde rundt på øen.

I år er Orødagen søndag d. 7. juni.

Screen Shot 2015-03-21 at 15.12.29
Holbæk-Orø færgen