Nyt køkken = Daglig glæde

IMG_0079 Jeg havde nok aldrig troet at jeg kunne blive så glad hver eneste dag, bare fordi alting fungerer og der er orden omkring mig :).

Dette køkken har være flere år undervejs, og der ligger mange tanker bag. Det fungere næste bedre end håbet, og vi bruger det hele. Hver eneste dag er det en fornøjelse at bruge det, at sidde i det og bare at se på det. Og selvom det er blevet meget hvidt og jeg kalder det tandlæge klinikken, er jeg super glad for enkeltheden, og at alle skabe går til loft så der ikke kommer skidt, fedt og rod ovenpå skabene.

Køkkenet er Vordingborg, alle hårde hvidevarer (pånær emhætten) er Siemens. Alle lamper er Le Klint med egne designs i (Under Cover modellen i glas, hvor man selv kan skifte mønstre). Bordpladen hedder Halo og er en blank Dekton plade, jeg er rigtig glad for at jeg holdt på at bruge det ekstra på den. Det er kompositsten, men den eneste på markedet der er brændt så hårdt uden binder, at der ikke kan trække farve ind i den (har testet med sort narvsværte) og den kan tåle varme ting, mener det er til 1200 grader C.

Køkkentegningerne startede med et U som vi havde før, men vi fandt ud af det var mere praktisk med en ø så man kunne gå lige fra vask og opvaskemaskine til spisebordet, det fungerer rigtig godt. Det var min drengs store ønske at få barstole, selv var jeg lidt i tvivl, men vi har brugt dem rigtig meget. Min dreng bruger dem også når han hjælper med at lave mad. Jeg havde købt nogle fine dyre italienske barstole, men de var så lige 5 sm for bredde til at kunne stilles ind under, så nu er det nogle ganske billige stole til omkring 200 kr. Udover de passer under bordet fungere de faktisk bedre da de ikke er så tunge.

Som sagt har det været en lang process, men for det meste sjovt, og jeg har jo ikke kunne lade være med at trykke lidt tilbehør 🙂 . Jeg ville egentlig også have trykt fliser med mønstre, havde lavet prøver, men droppede det da jeg syntes det ville blive for “larmende”.IMG_0073Spisekrogen er blevet et kæmpe hit på grund af bænken, som man kan sidde på eller ligge og vågne på om morgenen hvis man er en træt lille skoledreng :). Det gamle mahogni bord har jeg fra New York, min ven Bill har lavet benene og indsatsplader. Bordet flyttede med mig fra NY til San Francisco, så det er et ret berejst bord 🙂IMG_0091Jeg har lavet matte vindues folier i samme mønster som dem jeg i sin tid har lavet til Le Klint. Folien er så vi ikke kigge lige ind over naboens hæk når vi sidder og spiser. Jeg blev så også nød til at trykke to puder til bænken, en matcher lamper og vinduesfolie, den anden billedet jeg har lavet til væggen :),IMG_0064Skabene går helt til loft og de øverste skabe åbnes med et klik.IMG_0060Krydderihylden over kogepladen. Krydderier er hjembragt fra USA og Indien.IMG_0143Efter mange overvejelser besluttede jeg mig for induktion fremfor gas, og det gode er at man også får extra bordplade at arbejde på. Jeg har valgt en plade der er 80 cm bred og felter der kan sættes sammen til større felter. Jeg havde fået at vide af køkkenmanden at jeg ikke kunne få skuffer under, men efter køkkenet var installeret målte jeg og fandt ud af at der var fin plads til skuffer og jeg bestilte dem efterfølgende, det er jeg virkelig glad for, for jeg var SÅ ked af at undervære netop disse to skuffer.IMG_0065Der er plads til min favorit Kenwood køkkenmaskine kan stå fremme, og grillpladen. Og efter megen søgen på nettet og et par fejlkøb fandt jeg endelig en køkkenpapirsholder der kunne hænge på væggen.IMG_0083De mest brugte køkkenmaskiner står fremme, dvs brødrister, brødbeholder, min favorit Tefal maskine (der har 16 forskellige plader at putte i) og elkeddel der kan indstilles til grader.IMG_0059

Jeg har lavet et billede til væggen både med grøntsager og bage redskaberIMG_0160Vindues folie i mat filmIMG_0140Skralde systemer der hørte til køkkenet var lavet til underste skuffe (er sikker på det må være designet af en mand) men jeg gad ikke at skulle bukke mig ned hver gang så heldigvis passer spanden og kommunens biospand i den øverste skuffe. Til venstre for skraldespanden er opvaskemaskinen.IMG_0080Fordi vi har lavet bænk henne under vinduet, måtte vi sløjfe en radiator, og hvor skulle man så sætte en ny ? jeg fandt en flad børstet stål model i England som jeg besluttede skulle være kombineret radiator og opslagstavle, nu hvor vores gamle køleskabs opslagstavle var væk. Hjørnet med uret er en rørkasse, da der løber radiatorrør, men jeg fik den (synes jeg selv) geniale ide at lave afdækningen på skrå, dels er det pænere og dels kan man sidde op ad den, istedet for hvis det havde været en firkantet kasse.IMG_0066Jeg synes det fungerer fint med radiator-opslagstavle 🙂 IMG_0077Den højre side af køkkenet er fryser, køleskab og 2 viktualieskabe med skuffer. Vi har også monteret en Nilfisk støvsuger til daglige krummer og en kost.IMG_0054        Skufferne i viktualieskabene er ikke så pæne, men da skabene pga buet væg bagved ikke er fuld dybde var det hvad vi kunne få. Men iiihh det er en fornøjelse at have alting samlet i nogenlunde orden og at have overblik over det hele. Før var det proppet i underlige kasser.

kølfrys
Er også meget glad for at have helt højde fyser og køleskab. Men pga av vores store frugt og grønt forbrug kunne jeg godt have brugt 3 hyper Fresh skuffer mere, men det kunne jeg ikke finde nogen mærker der havde.IMG_0956Dette er det sidste billede der blev taget i vores gamle køkken inden det blev pakket ned, ja det ser mere måske mere hyggeligt ud, men man blev sindsyg at at alting rodede hele tiden- jeg savner det ikke 🙂

Badeværelses ombygning med temaer

IMG_0031

Så blev vi endelig færdig med vores ombygning og jeg er super glad for det. I badeværelset er temaet sort-hvidt samt det geometriske mønster på de marrokanske gulvfliser som jeg har brugt både i vinduesfolier og bademåtte.
Vi er allerede super glade for bruse-badekarret fra Strømberg & Fischer. Spejlskabet er også rigtig praktisk med masser af plads, men ikke for dybt. Og skønt med varme håndklæder der hænger på kroge på den store papirclips håndklæderadiator.
skabSpejlskabet er kæmpe stort, men det fladeste jeg kunne finde så det ikke rager så meget ud. Vi ville have et med strøm i, så tandbørsterne kan stå inde i skabet. Vi har sat en extra stikdåse i, men ingeniøren i huset har bagefter boret huller og trukket skjulte ledninger så alle 3 tandbørster nu står pænt på rad og række, og elektrikeren har trukket strøm, så lyset i siderne af skabet tændes på væggen, samtidig med at der altid er strøm inde i skabet ;).IMG_0034
Samme mønster på gulv og bademåtte.IMG_0178Gulvet har voldt en del problemer da fliserne var ret forskellige i højden, men synes de er flotte.IMG_0179Jeg har brugt flisemønsteret i en mat vinduesfolier jeg har skåret.IMG_0176Her kan man se vinduesmønsteret.IMG_0033Brusebadekarret har både badekars tud, og brusehoved og håndbruser.
IMG_0029Glasvæggen er hængslet på væggen så man kan åbne den hvis man feks vil tænde for vandet inden man selv træder op i karret.IMG_0038Dejlig blød bademåtte.

Et badeværelse nærmer sig

Efter en uge hjemme på Frederiksberg fordi jeg havde havde textil kurser for søde børn i Frederiksberg kommune og ordre der skulle printes til min webshop, er vi nu taget en tur tilbage til BUGIisland (Orø) for at nyde lidt fred og ro og orden 🙂

Men det skrider fremad med byggeprojektet derhjemme….Frederiksberg Håndværkerservice er jo flyttet ind, og er der en del uger endnu. Og selvom det er super hyggeligt at bo lejligheden på 1.sal så glæder jeg mig nu alligevel meget til det hele er færdigt og vi kan pakke vores ting ud af kasserne igen, man bliver lidt skør med kaos omkring sig når man også skal arbejde omgivet af kasser :).

Badeværelsesgulvet er støbt, og der bliver sat en extra gasbeton væg op så der kan komme indbyggede hylder i fliserne i væggen ved bruser og badekar (som jeg rigtig gerne ville have). Jeg kan næsten ikke vente til at ligge i badekarret og se på det fine badeværelse 🙂

Lofterne er færdig malede i alle alle rum, og tror også at væggene skal males nu, da der skal afgives mest muligt fugt inden de nye gulvbrædder ankommer og skal ligge til af-klimatisering.

Når gulvet er lagt kommer køkkenet i uge 35, her mangler jeg stadig at bestille hårdehvidevarer, men juuuhiii, ellers er jeg vist ovre de fleste store beslutninger nu 🙂

 

Og det var så det hjem !!

Hold nu op!!  det var så det hjem der blev flået ud på en dag. Martin vores håndværker der står for hele vores ombygning (Frederiksberg Håndværker Service) har lige sendt mig billeder hjemmefra. Han rykkede ind med flere mand i torsdag, og det ser ud som om de har flået alt ud allerede. Jeg er meget spændt på at se det når jeg lige skal hjem og vende søn-mandag for at klare en arbejdsopgave i byen. Knægten er også super imponeret, og kan ikke forstå hvordan de har fået fjernet det hele så hurtigt. Jeg er næsten bange for at vores hjem bliver alt for pænt, efter 12 år i rod og semi kaos 🙂

Badeværelset

I går fik jeg endelig besluttet mig og bestilt alt til badeværelset så det er på plads nu. Jeg er dybt rystet over hvor meget et bademøbel koster, i forhold til hvad vi har givet for et helt køkken er det vanvittigt. Jeg har fundet rigtig gode sider i Tyskland hvor alting er langt billigere, kan bla anbefale https://www.badmoebel-markenshop.de, de kan sagtens sende med billig fragt til DK (€45, det svarer jo nærmest til at sende et brev til Jylland med post Danmark:) ). Men men, efter rigtig meget tid på de tyske sider endte jeg i går alligevel med at vælge min første “kærlighed” et bademøbel fra Bad og Stil på Østerbrogade jeg synes er meget smukt, selvom prisen er sindsyg.

Jeg har også været lidt vild med en italiensk håndklædevarmer der ligner en papirclips, men prisen var helt og aldeles sindsyg, omkring 14.000 kr, så den droppede jeg….Meeen så fandt jeg i går ud af at Stømberg-Fischer (dansk firma) også har en, og ringede derud for at høre om de havde den i andet end stål. Han kunne så fortælle at de ikke lavede dem længere, og alle online VVS butikkerne bare ikke har opdateret deres sider og fjernet billedet, MEN han kunne checke på lageret om der lå nogen. Han fandt så to sorte, en til vandret og en med knager til lodret, og jeg kunne  få begge for 3000 kr (de har kostet over 7000 kr stk), og det kunne jeg så ikke stå for, så nu får vi dem begge, måske passer de ikke helt til det kantede gulv, men fint med sort spil på væggen til det sorte gulv. Bruse-badekarret vi får er også fra Strømberg, det bliver flot indmuret med hvide fliser.

Køkken/spisekrog

Mit sidste dilemma var at fordi jeg nu har lavet spisekrog i køkkenet bliver vi jo nød til at fjerne den radiator der lige nu er under vinduet, og eneste sted der er plads til en ny er til venstre for døren ud til terrassen, men der ville jeg også gerne have en kommode eller et møbel. Jeg har Googlet internettet tyndt for radiatorer, design radiatorer etc. Man kan få flade lodrette radiatorer i farver der virker som udsmykning, men det var jeg så ikke helt til.

Forleden fandt jeg så en flad radiator fra et engelsk firma, børstet stål og til perfekt pris, den ville jeg så hænge over en kommode/møbel og bruge som opslagstavle, nu hvor køleskabsopslagstavlen forsvinder, da køleskabet alligevel er endt med at blive integreret. Jeg skrev til dem, men de kunne/turde ikke at sende til Danmark, men ville undersøge om nogle af deres Eupæiske forhandlere kunne sende til Danmark. Og juuuhuuu i går skrev de fra deres afdeling i Østrig, at de sagtens kan sende den til Danmark for €16 i fragt, og de kan endda lave den i et mål jeg hellere ville have end det der var på nettet. Så nu er det problem også løst, jeg er dog en smule spændt på hvor diskret fittings kan laves i væggen.

Så det hele går fremad og jeg vil nu kaste mig over hårde hvidevarer, oven med eller uden damp, køleskab med fresh funktion, fryseskab og induktion (jeg har endelig besluttet at droppe gassen).

ps. Man kan klikke på billederne for at se dem større, eller roll over for at se billedtekst.

 

BUGI af Orø

BUGI af Orø er vores gamle Myra Nordfjord 22 motorbåd som trænger til en stor varm kærlig hånd.

Vores liste med projekter er rimelig lang, og vores gamle båd er endnu et projekt at kaste sig over. Vi købte båden MEGET billigt for et par år siden, og da vores sommerhus er lige ved havnen er det jo hurtigt at gå hen til båden når vejret er godt, men vi har ikke brugt den særlig meget, vores længste tur er til Bognæs eller rundt om øen til campingpladsen.

Jeg drømmer stadig om at sejle ud med frokost og sidde og fange rødspætter som jeg gjorde med min morfar som barn. De friskfangede rødspætter og hans ny opgravede små kartofler står stadig for mig som noget helt specielt.

Det er svært at finde en anden båd billige, så nu har vi besluttet at bruge lidt tid på at gøre den flot og lækker. Jeg skal prøve at sy en kaleche (det er meget dyrere at få en lavet af andre end det vi har givet for båden). Da vi købte den rensede jeg kalechen og syede et nyt vindue i, men den skal helst skiftes og vi vil gerne sætte nogle side vinduer i og give den lidt mere højde bag til.

Jeg har på nettet fundet en båd som vores der er blevet sat super flot i stand indvendig, det blev vi meget inspireret af. Man kan se den lækre båd på de øverste billeder, de underste 3 billeder er vores båd. Så vi vil også åbne op ind til den forreste sovekabinen hvor der nu er en dør, synes det ser super godt ud at der er åbent, ligesom lounge agtigt.

Vi er nu i gang med tegning og opmåling mm. Jeg har fået farveprøver på kaleche stof, enten skal den være grå eller også helt mørk marine blå :), men der ligger nok en del timer i projektet, men måske kan vi sejle til Rørvig i slutningen af sommeren og overnatte på båden :).IMG_9300

Byg en swimmingpool

bul set imod husJeg syntes egentlig ikke at vores dejlige sommerhus manglede noget, men nu er der kommet en swimmingpool til, og jeg må sige at det bare ser SÅ godt ud.BUGI island resortJeg plejer jo at omtale vores sommerhus BUGI Island (som bloggen her), men nu er det jo blevet til et hel resort, så nu må det vel hedde BUGI Island Resort. Jeg har lavet et logo og trykt bademåtter, og er skrivende stund er jeg i gang med at tegne nogle håndklæder der skal trykkes til “resortet”.swimming pool set mod markSwimmingpoolen var denne sommers projekt (= hele min mands ferie), men flot er det virkelig blevet, jeg er meget imponeret, både over det færdige resultat, og over hvor flittig han har været. Jeg tror også der var en smule mere arbejde i al det træ tilretning end han først havde regnet med. Heldigvis er poolen allerede blevet brugt flittigt her i sommer, og vi har haft besøg af rigtig mange børn, og knægten har nu næsten lært at svømme.hullet til swimmingpoolJeg startede selvfølgelig projektet med at undersøge modeller og priser og fandt frem til en fritstående pool fra spanske GRE. Den forhandles flere steder, men til ret forskellige priser. Den findes i en version med og en uden “støtteben” i siden. Da vi skulle grave den halvt ned under vores terrasse, blev vi enige om at denne model uden “støtteben” nok var den letteste model at arbejde med. Vi valgte størrelsen 7,3 m x 3,75 m og 132 cm i højden (vandhøjde omkring 125 cm). swimmingpool bundJeg fandt jeg frem til hjemmesiden Din Oase hvor vi endte med at få en VIRKELIG GOD samlet pakkepris på pool, sommer- og vintercover, bunddække støvsuger, net, og kemikalier. Og meget heldigt, ligger deres lager er i Skibby, dejlig tæt på Orø hvor vores sommerhus ligger. Swimmingpool side
Vi fik ikke bare en rigtig god pris af Anja der har Din Oase, men også super service og vejledning hele vejen igennem. Vi havde løbende spørgsmål om alt muligt, da vi satte poolen op. Så jeg kan på det varmeste anbefale at tale med Anja inden køb af pool, både angående råd og vejledning, men også for et godt tilbud. Hun kan kontaktes på : info@dinoase.dk eller tlf 2122-0885bunddækket rensesDet første sted jeg ringede til sagde forøvrigt at man let kunne sætte sådan en pool op på en dag, men det passer altså ikke. Der er en del forarbejde i planering af jorden. Jeg vil anbefale at man lejer en Bobcat til forarbejdet, også selvom den ikke skal graves ned. Selve poolen kan man godt samle og skrue sammen på en dag. Og tænk, det tager over en dag at fylde den med vand, det er jo pænt mange liter vand 🙂udglatning af bundVi fik Orøs lokale Peter Pedersen til at grave hullet og rette bunden til. Han hjalp også med at placere side afstivningerne. Det er som sagt meget vigtigt at bunden er 100% vandret når man sætter poolen op. Vi droppede at isolere med flamingoplader i bunden, da det ville ta’ af vanddybden, men vi har lagt isoleringsplader rundt om poolens sider inden vi dækkede hullet til.Samlet poolDa poolen var samlet begyndte min mand at bygge terrassen ovenpå. Han havde jo allerede startet med at brække noget af den eksisterende terrasse op, så poolen kunne komme ind under.
swimmingpool konstruktion
Der var en del konstruktioner og beregninger for at få det hele til at passe rundt om poolen. Der er kommet trin langs siden, og for enden en extra terrasse da vi har aftensol der, men det giver også fin plads til liggestole og hængekøje. Nu håber vi bare på en fantastisk sommer til næste år, så vi kan sidde i vores liggestole og nyde solen og vandet.BUGI Island
Men nu hvor det er mørkt om aftenen, ser det nu også meget godt ud med lys i poolen (vandtætte magnet diode lamper vi har sat op på indersiden af poolen).Swimming pool by night

50% rabat hos FotoTaeppe til BUGIisland læsere

custom tryk tæppeEfter min sidste posting med sengetæpper jeg havde fået trykt hos fototaeppe, sendte jeg linket til den flinke kundeservice dame i Spanien (hvor firmaet hører til). Hun har nu skrevet tilbage og lavet en speciel rabatkode så mine læsere kan få hele 50% rabat indtil 1 september, det er da super pænt af hende.

Så drømmer du om personlige tæpper, håndklæder eller nogle af de andre ting de har så er det jo et godt tilbud. Det behøver ikke at være sort og gråt som mit, det kan være logoer eller fotografier i masser af farver. Og er man ikke deisgner, har de har også templates man kan bruge. Jeg har kun prøvet tæpperne (enkeltsidet) og dem kan jeg fuldt stå inde for, både kvaliteten på tæppet og trykkvaliteten.

Jeg tror faktisk selv jeg vil få lavet nogle badehåndklæder til vores nye BUGIisland Resort som jeg vil skrive mere om i mit næste indlæg.

Hjemmesiden er: http://fototaeppe.dk
Rabatkoden du skal bruge er selvfølgelig  “BUGIISLAND”
Gælder indtil juni 2016