11 store beslutninger på en dag !

Dekton Halo solidDet er et større arbejde end man tror at bygge om, der er så MANGE ting man skal tage stilling til i hele processen, og køkkenet er nok det værste. Så i dag ånder jeg lettet op, for jeg har nu valgt og bestilt alle hårde-hvidevarer, jeg har også kun brugt 2 uger på det :) – dvs Køleskab, fryseskab, opvaskemaskine, induktionsplade, emhætte, ovn, vask og vandhane. Pånær emhætten er alt Siemens. Vasken er Blanco og vandhanen KWC ono.

Jeg synes det er mega stressende at læse og forstå hvad der er forskellen på det hele, men jeg var klar på at vi skulle have hyper fresh skuffer i køleskabet da vi altid har flest grøntsager. Jeg glæder mig SÅ meget til et køleskab og en fryser i fuld højde.

Siemens køle og fryseskab

 

Ang induktionspladen ved jeg at jeg vil have en aflang støbejerns griddle (grillplade) stående fast til at stege på, så det kræver en plade der kan kombinere blus.

90 cm Siemens induktionsplade

Ang ovn var jeg meget i tvivl ang alt det med dampovn eller ej, og vi bruger mikrobølgeovn nogengange til grød om morgenen, og til vores mikrobølgepommesfritter (ikke til popcorn, der har knægten en maskine), og jeg bager meget og alle siger at damp er SÅ godt. Så nu er jeg endt med en kombiovn dvs. alm og mikro og med dampskud som kan bruges når man bager, og pyrolyse så den kan renses ved høj temperatur. Den har også WIFI, aner så ikke lige hvad det skal bruges til, men håber det er noget super smart 🙂

Blanco Vasken har jeg købt med en si og et skærebræt til. Jeg synes sien er super smart da min dreng jo vasker frugt og grønt til sin madpakke hver morgen, og kan også se det praktiske i at skærebrættet passer i vasken.

Blanco vask

KWC ono vandhanen er jeg lidt spændt på, der er både en vandhane og en sprøjte hane. Vi har venner der er glade for en udtræksvandhane, men jeg tænker denne er hurtigere lige at trække ned og bruge, men jeg ved det ikke.KWC ono

Jeg har bestilt det hele hos Køkken 24 og synes jeg har haft en fin process med Janne derfra. Prismæssigt er der ingen der kan konkurrere med dem, de ligger i Åbenrå (Sønderjylland) hvor de også har showroom, og de tager varerne hjem direkte fra Tyskland. Udover de almindelige gode priser, har jeg også fået lidt sampaks rabat oveni, og aller vigtigst kunne jeg få det hele overstået på en gang, kunne slet ikke overskue at skulle bestille mange steder. De har et stort udvalg og feks ovnen tror jeg slet ikke de har i DK, men så sendte hun mig link fra Siemens tyske side.

Og sidst men ikke mindst, BORDPLADEN, den har jeg også endelig fået bestilt, jeg har haft VIRKELIG mange overvejelser, for den er så urimelig dyr, men super flot synes jeg. Så nu har jeg bestilt den hos Flise Bent hvor jeg fik den bedste pris. Det er den nye Dekton Halo plade. Det er en blank poleret kompositplade fra samme firma der laver Silestone. Den er presset meget hårdt og brændt uden bindemiddel dvs den kan tåle ALT fra pletter til at stille varme ting direkte på pladen. Da pladen er hvid synes jeg det er vigtigt at den ikke kan tage imod pletter, jeg har tidligere testet et par andre kompositplader med the, citron, rødbeder mm og de tog imod. Så i dag jeg kan gå i seng med god samvittighed og en masse færre overvejelser inde i mit hoved, og meget lettere for nu er der snart ikke flere penge i kisten 🙂

egentskaber for Dekton