Så spændende, huset er snart klar til fotografering.

stue
Endelig fandt jeg det helt rigtige lille sorte anretterbord der passer perfekt under søkortet på den skrå væg imellem stuen og køkken-alrum. Der en endda 2 små skuffer der passer perfekt til nøgler og mobilledninger.

Juubii det vil sige at huset er ved at være færdigt, og klar til fotografering. Jeg har sagt nej til fotosession i januar, da jeg synes der skal være grønt udenfor så man kan åbne de store foldedørene. Men til april/maj kommer der en fotograf og en stylist og skal tage billeder til et boligblad. Jeg er så spændt på hvad de kan få ud af det.

Jeg har forøvrigt også lige fået tegnet nogle sengetæpper der nu skal trykkes, håber ikke det bliver for meget med striberne, men jeg eeeeelsker jo striber. Da jeg ikke selv kan printe så stort bliver de trykt hos www.fototaeppe.dk som har rigtig mange produkter man kan få printet med eget design. Firmaet ligger i Spanien, men har fin kundeservice (jeg var så heldig at købe Groupon tilbud til en super god pris).
Screen Shot 2015-03-24 at 19.50.26Screen Shot 2015-03-24 at 19.50.17
Sidste step er vist det planlagte skur, og jeg kan næsten ikke vente til det er klar, så den store kummefryser der lige nu står og fylder hele gangen kan flytte derud, det bliver bare en fest når den er væk….tålmodighed siger jeg til mig selv 🙂

Orødagen

Screen Shot 2015-03-21 at 15.10.57BUGIisland er jo mit “kælenavn” for Orø, så det er jo oplagt at lave et indlæg om det projekt jeg netop sidder med…..

Jeg er nemlig i gang med sidste tilretninger af et nyt design til den årlige Orødag. Orødagen (altid første søndag i juni) er en dag hvor øen holder åben med en hel masse aktiviteter, der plejer at være et ret stort program og gratis færger for gående og cyklende.

I flere år har de brugt et kort med en børnetegning. Jeg blev så spurgt af øens nye økonsulent om jeg kunne lave et nyt design. Da jeg egentlig godt kan lide kortet med børnetegningen har jeg prøvet at holde mig så tæt til den som jeg kunne, også så folk der tidligere kan se kortet ved at det er samme begivenhed.

Screen Shot 2015-03-24 at 15.36.03
Det endelige Udtryk/kort

Jeg er lidt stolt af mine små tegninger af de to færger, kirken (som jeg har skåret lidt af), Hestebedegård, kulturbeholderen og Orøstenen. Jeg synes faktisk t-shirt med færgen kunne være en fin souvenir 🙂

Hvis alt går vel kommer der også en app så man kan se alle aktiviteter på et kort og bruge mobilens GPS til at finde rundt på øen.

I år er Orødagen søndag d. 7. juni.

Screen Shot 2015-03-21 at 15.12.29
Holbæk-Orø færgen